menu

Rocamboles vise

fra Baccarat (UKA-1917)

Nyinnspilling med Bente (Berent A.) Moe fra 1968 (fra Otto Nielsens
programserie «Nu klinger igjennem den gamle stad»). Skrevet av Einar Sissener
(da jusstudent i Oslo, senere skuespiller og regissør.)

Originalen ble framført av Hans Jacob Nilsen som senere ble profesjonell
skuespiller og teatersjef. Kallenavnet Rocambole ble han aldri kvitt. Figuren
Rocambole stammer fra en populær romanserie på 1800-tallet, skrevet av Ponson
du Terrail.

I et tvetydig budoir, jeg vet min fødsel var,
min mor jeg fant, men hun forsvant,
blev drept på Gibraltar.
Jeg følte meg hadsk og bitter
ved skjelsord som dengang jeg fikk
og samlet en flokk med banditter
og dannet en morderisk klikk

(Dette var første bind, så kommer 12te bind, det lyder så:)

Jeg levet nu som gourmand, i «Le Café Chantant»
og min maitresse, var fin comtesse
og jeg er Don Juan.
Men i Bois Eau de Cologne
jeg hadde en grusom duel
med greven av Bleau de Flakogne
comtessen hun ropte: «farvel!»
Mit liv er urolig
nat er som dag
mit eventyr det er utrolig
livet er kort: «Baccarat!»
Derfor jeg tømmer et bæger på galgenhumor.
La myrde, la dolke, la brænde på bål
Rocamboles skål

Jeg mænget mig i byers skarn, jeg var forbryderbarn
jeg var var en skurk, som grev Luxburg
jeg trak i mine garn.
Med dolk og gift drog om natten
jeg myrdende rundt i Paris
mine ofre er hundred og atten
meritter i tusindevis.

(Dette var 12te bind, så kommer 230te bind, det lyder så:)

Jeg myrder fræk. med mordertræk og pst! — så er jeg væk
Herr Asbjørn Krag er mig for svag
jeg drukner ham i blæk! —
Jeg borer ham ind i døden
Stein Riverton kan si farvel!
og Svanstrøm den svenskfødte jøden
ham ønsker jeg lykke og´ held! —
Mit liv er urolig
nat er som dag
mit eventyr det er utrolig
livet er kort: «Bacearat!»
Derfor jeg tømmer et bæger på galgenhumør.
La myrde, la dolke, ia brænde på bål!
Rocamboles skål!

Jeg kommer ut i nye bind. --- Ha! kjære bind forsvInd!
i krones bind, men uten skind
og Svaustrøm soper ind.
Men jeg likte mig bedre i avisen
som en fængslende lang foljeton. —
Da Kittelsen tegnet markisen
og mig i en skummel salon.
Mit liv er urolig
nat er som dag
mit eventyr det er utrolig
livet er kort: «Baccarat!»
Derfor jeg tømmer et bæger på galgenhumør.
La myrde, la dolke, la brænde på bål!
Rocamboles skål!