Nyinnspilling fra 1967.

Mitt navn e Kalson fra Reinholdsverket
æ sope tidlig og sope seint.
Og der ´n Kalson har vært, der mærke
dæm bætterdø at der blir det reint.
Men ka det hjælpe å værra reinslig
når heile væla e foill av skjit,
det e da fåfængt å gå her einslig
med kost og spae, og sop og slit.

No ska itj æ gå og harselere
en haug med ting æ itj har no med,
men av og te må æ spekulere
på kolles væla e laga te.
Det e no bakveindt med mangt og myttji,
det e no gæli med ailt som skjer,
så snart´n trur´n har gjort no nyttig
så kjæm det no´n og riv trua ner.

Ja ta æksæmpelvis vælferdsstaten
som ska gjør livet så lyst og lætt.
Dæm gir oss trygder og smør på maten
og barnebidrag og stæmmerætt.
Det sjer så rørandes ut i navnet
det der med bidrag for ditt og datt,
men ka e vitsen, når pængan havne
der kor dæm kom fra, som ækstra skatt.

Og sje på væla og på tæknikken
med sattelitter og deinslags lort.
No e det straks før dæm kjøre trikken
dirækte opp te Sankt Peters port.
Mæn ka bli egentlig sluttpoænget
med aillt vårt jordiske stræv og mas
så læng vi veit at en dag så sprænge
dæm heile skjiten i tusen knas.

Slik e det laga at aillt i væla
går roint sæ sjøl i en evig dans.
Først bli det vinter med frost og tæla
så bli det sommersol og St. Hans.
Men e det rart at´n bli forbainna:
så snart som gatan e fri for snø
gå æ og sope deinn samma sainna
som æ brukt vinteren te å strø.